Michael Kvium

Kvium kan male Fanden et øre af, kan han.Faktisk ser det ud, som om han maler Fanden hele tiden

Midt ude på det 3 x 3 m store lærred står en nøgen og lasket repræsentant for menneskearten i lort til anklerne. Han (eller hun?) er i den grad på skideren, og hans skamfulde blik viser os, at han udmærket er klar over det. Det er ydmygende og pinligt det her, men samtidig rablende morsomt. Synsvinklen er forunderlig. Vi kigger ned på dette menneske - ecce homo - som var vi Guds øje i det høje - eller måske en fabelfugl, en kæmperok, der har udset sig sit næste bytte og om lidt vil hugge til og flyve bort med den formastelige? Med dette værk er Michael Kvium (f. 1955) ved at lægge sidste hånd på sin hidtil største udstilling - en stor maleriinstallation til ARoS i Aarhus. 100 værker fra begyndelsen - det tidligste maleri er fra 1984 - og op til i dag vil vise danske og udlændinge, hvem denne blændende kunstner er, og hvori hans groteske og absurde kunst består. Hos Kvium befinder vi os et godt stykke inde i Georges Batailles excesser - hinsides Freud og alle tabubelagte tanker og forestillinger.

Udstillingen er ordnet tematisk og spiller sammen med ARoS' arkitektur. Ud over malerier vil man kunne se den absurde, "sorte" video "Grød" fra 1986 og monsterprojektet, den otte timer lange stumfilm med sitrende lydcollager, "The Wake", fra 2000 - en personlig, drømmebaseret fortolkning af James Joyces' eksperimentalroman "Finnegans Wake" - som Kvium blandt meget andet har skabt med vennen, billedhuggeren Christian Lemmerz. Hertil kommer et rum, der myldrer med billeder fra alle Kviums mange serier - en billedvirus med titlen "Joyful Madness"

Les hele intervjuet