Av
Mette Dybwad Torstensen.
KUNST2-2012: Allis Helleland er mest kjent for det norske folk som tidligere direktør ved Nasjonalmuseet som kjøpte inn verker for 600 000 kroner av Unni Askelands Casablanca-serie til vår nasjonale samling. I dag er hun direktør i sitt eget rådgivningsfirma.
På veggen: Allis Helleland
Allis vokste opp på Nord-vestjylland, og var ferdig med en cand.mag i kunsthistorie i 1985 fra Aarhus universitet. Deretter jobbet hun som kunstkritiker i Berlingske Tidende i fem år i slutten av 1980-årene. CV-en ble på 1980- og 1990-tallet mer og mer imponerende med direktørtitler ved Nordjyllands Kunstmuseum, Aarhus Kunstmuseum og 13 år ved Statens Museum for Kunst der hun blant annet fikk kritikk fra den danske kunsteliten for å velge utstillinger og arrangementer som appellerte til et bredere publikum. Hun var utstillingssjef ved Museet på Koldinghus. Privat er hun gift med norske Håkon Ejnar Helleland og har seks barn. Kunst har interessert meg hele mitt liv, og samspillet mellom billedkunst, arkitektur og design har alltid fascinert meg, fortalte Allis til Aktuell Kunst i 2009.
Helleland er også personlig troende og sitter i styret for Det Danske Bibelselskab. I 2001 fikk hun også arrangert en gudstjeneste ved Statens Museum for Kunst der bilder fra museet ble brukt som utgangspunkt for prekenene. 60 prosent af museets kunst er religiøs kunst. Det har derfor været naturligt for mig at bruge den i en kirkelig sammenhæng, sa Allis den gangen. Hennes beste kunstkjøp er også av religiøs art:
Hva er ditt beste kunstkjøp?
Det er blevet til rigtig mange gode værker gennem mine mange år som museumsdirektør. De værker som jeg har kæmpet mest for, har vel størst betydning for mig personligt. Eftertiden må dømme om det var rigtigt at indlemme netop disse værker til evig tid i museets samling. Hvis jeg skal nævne ét værk, må det blive Ambrogio Lorenzettis lille fine altertavle af Johannes Døberen fra 1300-tallet, som jeg købte fra en dansk privat samler til Statens Museum for Kunst.
Finnes det kunstverk som har / har hatt spesiell betydning for deg?
Ja, da jeg i 2008 erhvervede tre af Unni Askelands fine værker fra udstillingen Casablanca, blev der voldsomt postyr i den norke kunst-andedam. Jeg forstår stadig ikke hvorfor, og jeg er overbevist om at de holder i eftertiden. Nu glæder jeg mig til at se dem ophængt i det nye Nasjonalmuseet på Vestbanen.
Husker du din første kunstopplevelse?
Husker du din første kunstopplevelse?
Hva var din siste kunstopplevelse?
Ai Wei Wei på Louisiana Museet, hvor han fra sin husarrest i Kina kom til syne på skype og talte så smukt om ytringsfrihed og menneskerettigheder.
Husker du kunst som har provosert deg?
Ja, megen god kunst provokerer jo, det kan være både i form og indhold. Jeg husker første gang jeg så Odd Nerdrums billeder med de store søgende menneskefigurer i et goldt landskab. Det både provokerede og gjorde et dybt indtryk på mig.
Er det et kunstverk du enda ikke har fått sett, men som du har lyst til å oppleve?
Jeg mangler endnu at se Anish Kapoors bønne på pladsen i Chicago. Han er efter min mening en af de allerstørste nutidskunstnere. Så hans store installation i Grand Palais her i sommer og var lammet i hele kroppen. Heldigvis vi også har ham i stor skala i skulpturparken på Kistefos-Museet.
Hvilken kunstner kunne du tenke deg å dele en flaske rødvin med i hans/hennes atelier?
Det er altid en stor oplevelse at besøge kunstnere i deres atelier, både med og uden vin. Jeg ville gerne have besøgt Edvard Munch på Ekely, og selvfølgelig også gerne Rembrandt i det smukke hus i Amsterdam. Af levende kunstnere kunne jeg tænke mig at tage til Sørlandet til Kjell Nupen og sidde med udsigt til birkestammerne og lysene ude over fjorden og tale om skønhed og livet og døden og dele en rigtig god flaske Amarone.
Hva hadde livet vært uten kunst?
Stadig forunderligt og vidunderligt, med mand og børn og Guds store natur omkring os.
Hvis du fikk lov til å velge helt fritt fra hele verdens kunstskatter, hvilket verk skulle du helst hatt i ditt eie, og hvorfor?
Jeg ville drage til Firenze og der bortføre Botticellis Primavera. Det er så fuld af skønhed og mystik at der er nok til mange menneskeliv.
